….er en genial kombination ! Jeg har haft et langt og lykkeligt liv med heste og ridning . Jeg tilbragte et par år af barndommen på alle fire. For jeg “var en hest”, og jeg fik lov at sidde på een da jeg var 5 år. Og fra da af, var jeg for alvor SOLGT !
Det var dog først da jeg begyndte i skole, at der blev mulighed for at gå til ridning en gang om ugen, for det kostede 25 kroner pr gang, kan jeg huske. Og jeg ved heller ikke hvor meget jeg egentlig lærte , andet end at sidde fast og holde ballancen. Jeg husker at dét der blev råbt efter os elever var ” Tag fat i den…Giv den een”
Siden er der (heldigvis!!) sket en hel del ! Jeg har i hvert fald forsøgt at lære at ride, prøver stadig, og må sande at der er en grund til at der er noget der hedder rideKUNST. Jeg må tilstå at jeg egentlig altid bliver lidt “skrækslagen” når folk siger de sagtens kan ride, for det bliver man vel aldrig færdig med at forsøge at lære ? Efter snart 50 år med heste, er jeg ihvert fald stadig igang med at forsøge..!
Jeg mindes en historie om een af de allerstørste ryttere, en spanier der havde viet hele sit liv til een af de ypperste former for ridning : at være til hest i en tyrefægterarena ! Hest og rytter er afhængige af hinanden, ellers er det fatalt ! Hesten styres på vægt, ballance og tanke, og skal reagere med det samme og stole blindt på sin rytter. Her er det meget fine små signaler,- en øvelse i at være i zen, der afgører om man klarer den eller ikke.
Denne 96 årige caballero der havde arbejdet med heste hele sit liv, lå nu på sit dødsleje , mæt af dage , en fejret, berømt rytter.
Han sendt bud efter sin familie, og for første gang så de tårer i den gamle mands øjne.
-“Det er så trist, jeg skal dø netop nu” , hviskede han
– “Hvorfor græder du ? Du vil gå over i historien som een af de største og dit liv har været langt, lykkeligt og fantastisk !”
– “Ja, det har du ret i “, sagde den gamle. “Men først for en uge siden gik det for alvor op for mig, hvad det vil sige virkelig at ride en hest”.
Tjah…
Først når man fatter at man aldrig bliver færdig med at forsøge at blive god nok, eller bedre , er man efter min mening “på vej”.
Det er levende væsner, med så fint et føle og sanseapparat,- den kan vifte en flue væk fra kroppen, ved at ryste den lille kvadratcentimeter den sidder på, så intet kunne forekomme mere forkert end at sætte sig op på sådan et dyr og ” tage fat” eller “give den een”. Eller mene at man bliver færdig med til fulde at forstå bare at ride skridt i fuldstændig ballance og harmoni. HELT færdig.. At ride en hest samlet på en løs tøjle , blot med minimale hjælpere : BALLANCEN
Ballancen er alt, i centreret ridning. Og får man først den rigtige opstilling på hesten, så er det vigtigt at rytterens “korset” er i stand til at holde kroppen “oprejst” og i ro,- sidde lige over hesten og bevare kontrol med de få,fine og blide signaler hesten har brug for. Det kan bestemt være krævende for rytterens muskulatur !
PowerPlaten har udviklet min torso : rygmuskulatur, alle muskler i talje, skuldre og videre ned i ben. Jeg hører ikke til den type rytter, der bruger mine knæ til voldsomt meget. Jeg rider i en barok-sadel og i den “klamrer” man sig ikke til hesten,-her får mine ben lov at hænge i stigbøjlen i lod, og sadlens konstruktion gør, at man får den korrekte opstilling og optimale kontakt til hesten.
Og det er rigtig god motion for både krop og psyke !!
Det rigtigt gode ved Platen i forbindelse med ridning er også dén ballance den giver kroppen. Man står/ ligger /sidder på en “rystende” plade, og selv om vibrationerne er hurtige og føles forholdsvis svage, så tvinges kroppen hele tiden til at finde tilbage til center,- det er hele pricippet i pladen. Og det træner både ballance og muskullatur mærkbart – også i forbindelse med ridning.
Jeg har mærket en stor forskel her, det er blevet meget nemmere for min gamle ryg at holde mig i den korekte opstilling, og jeg bliver aldrig øm i ryg og lænd så længe jeg holder mig i form på pladen.
Så ud over stepperne i smuk harmoni ! Det gir’ glade heste og glade mennesker !
Kærlige hilsner fra Søs, der stadig prøver at lære…